Mastersholdkamp, 1. runde, vest

Dato: Mandag den 13. maj 2019
Tid: Kl. 18.30 – 21.30
Sted: Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle

Er der spørgsmål, er I velkommen til at kontakte stævneleder Ove Lausten på e-mail

Mere info følger …

Sikkerhed ved kasteøvelser:

Det er vigtigt, at vi alle hjælper hinanden med sikkerheden i forbindelse med kasteøvelser.

Græsbanen må derfor ikke passeres i perioden fra kl. 18.00 til diskoskast er afsluttet cirka kl. 21.00.

Så længe der kastes hammer, må løbebanen fra stang og til kasteburet ikke benyttes. Der må ikke være tilskuere langs hverken venstre eller højre kastelinje. Øvelseslederen vurderer, om man i enkelte tilfælde ved hammer kast skal stoppe stang.

Når man er markdommer, skal man se på kasteren og følge redskabet, fra kasteren slipper det og indtil det rammer ude i marken. Vær opmærksom på, at strengen fra hammeren også kan være farlig. Vær desuden opmærksom på opspring af diskos, der kan ramme skinneben. Stå ikke for tæt på kasteren i kugle med risiko for at blive ramt af redskabet. Når der er to markdommere, så vælg hver en side, så der er et godt overblik over, hvor redskabet lander.

Dommere eller atleter, der hjælper med at hente redskaber i marken skal være særligt opmærksom på, at der ikke kastes, når redskabet hentes.

Spydkast kastes fra vest mod øst. Vær derfor opmærksom på, at solen kan blænde.

Som øvelsesleder skal man tilstræbe at gøre opmærksom på, hver gang der kastes.

Kast ikke prøvekast, såfremt der går en person indenfor kastearealet eller en person med ryggen til. Gør omgivelserne opmærksom på, at I kaster prøveforsøg.