Forældrerådet i Vejle IF

Forældrerådet under Vejle IF Atletik består af forældre til udøvende atleter i klubben. Alle forældre er velkomne til at være aktive i forældrerådet.

Forældrerådet ønsker at fremme det sociale liv i klubbens ungdomsafdeling og være behjælpelig med praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, stævner, ture, mm.

Der afholdes møde i forældrerådet ca. en gang om måneden eller efter behov.

Forældrerådets arbejde dækker ikke det fulde behov for forældredeltagelse i praktiske opgaver på stadion. Forældrerådet regner selvfølgelig med praktisk opbakning fra alle forældre, ligesom det forventes, at atleterne hjælper til 🙂

Forældrerådet påtager sig:

  • At invitere til nytårskur og juleafslutning, samt andre sociale arrangementer for atleterne efter behov. Se i øvrigt årskalender, som opdateres løbende.
  • At hjælpe med det praktiske ved afholdelse af stævner på Vejle Atletik Stadion, dvs. gøre stadion klar, stå for mad til hjælpere/dommere og salg af mad, gå til hånde med andet efter behov.
  • At være repræsenteret til trænermøder/i atletikudvalget efter behov og at samarbejde med trænerne om at skabe en god klub for vores unge atleter.