займ манимен займ займер займ лайм
Atletik

Der arbejdes på højtryk med en COVID-19-model for afvikling af crossløbsserien. Per Glassau, som er Vejle IF’s repræsentant i arrangørgruppen for crossløbsserien, giver her en foreløbig status:

“Hvordan kan vi afholde Crossløb i denne sæson 2020/2021? Og skal vi i det hele taget afholde noget?

DGI crossløbsserien 2020/2021

Igennem de seneste måneder har de deltagende klubbers repræsentanter fra Kolding, Horsens, Juelsminde, Hedensted, Taulov, Fredericia og Vejle, afholdt flere møder og senest her den 28. september (skype-møde) for at drøfte de endelige beslutninger omkring afholdelse af de sædvanlige crossløb. Vi er kommet frem til følgende COVID–19-udgave, som vi mener, vi kan overholde ved løbene.

De vigtigste punkter vil jeg fremhæve her:

  1. Hvis forsamlingsforbuddet er mindre end 100, aflyses det enkelte løb.
  2. Der bliver INGEN holdkonkurrence eller individuel konkurrence i sæsonen. Der bliver dog taget tid og lavet en resultatliste. Rygnummer fravælges ligeledes.
  3. Man SKAL kunne gennemføre den valgte distance på 1 time max., ellers udgår man af løbet.
  4. Der laves en start hver 75. min med højst 90 deltagere af gangen; dette af hensyn til antal hjælpere, som højst vil være 10 i alt på HELE OMRÅDET. Hæves forsamlingsforbuddet yderligere, ændres der også i afvikling af løbene.
  5. Man tilmelder sig et løb af gangen. Voksen: 60 kr. og børn 40 kr. Tilmelding til løbet i Vejle forventes af åbne omkring 20. oktober

Hold øje med crossløbsseriens facebook-side, hvor der vil komme flere detaljer omkring løbenes afvikling.

Planlagte løb

  • 31. oktober – Vejle
  • 17. november – Kolding
  • 5. december – Horsens
  • 16. januar – Juelsminde
  • 6. februar – Hedensted
  • 27. februar – Taulov
  • 6. marts – Fredericia*
  • 13. marts – Vejle

*) Fredericia har valgt at trække sig allerede nu; de mener ikke, de kan afvikle et løb, selvom forsamlingsforbuddet havde været 150 personer. Det betyder foreløbig, at hvis fx Vejle bliver aflyst, kan der rykkes rundt på datoerne …

OPFORDRING

Selvom det er træls med alle de nødvendige restriktioner, vil jeg opfordre jer til at deltage alligevel, hvis muligheden byder sig. Vi kan desværre ikke byde på hverken kaffe eller social samvær efter løbene, som det ser ud i øjeblikket. Men efter hvert løb vil vi evaluere, og det gælder også i forhold til deltagerantallet (om det er det værd).

Min opstart efter overtagelse af vores crossløb i Vejle efter Rikke Gawinski har således ikke været uden problemer  men jeg lover at tage kampen op for crossløbenes overlevelse.

Hjælpere fra Vejle IF

Som det ser ud lige her og nu, skal Vejle IF levere undertegnede og 6 hjælpere (7 i alt). Vi må IKKE være flere på anlægget, og jeg vil kraftigt anmode dem, der IKKE skal hjælpe eller løbe, om at holde sig væk fra anlægget, så vi ikke får problemer med forsamlingsforbuddet.”