займ манимен займ займер займ лайм

Crossløbs-serie for alle – børn og voksne, motionister og konkurrenceløbere

Du kan nu tilmelde dig crossløbs-serien i Sydøstjylland, og frem 22. oktober får du sæsonkortet billigere!
HUSK at angive klub-/holdnavnet Vejle IF ved tilmeldingen; så er du med til at samle point til dit hold.

Crossløb er for dig, som vil udfordres på puls, underlag og bakker. Du får et mål med din løbetræning hele vinteren og bevarer motivationen og konditionen i den mørke og kolde tid.

Crossløbs-serie Sydøstjylland består af 7 løb, der arrangeres af og afvikles hos 7 forskellige foreninger i perioden 4. november 2017 – 24. februar 2018. De 7 foreninger er Taulov Motion, Juelsminde Runners, HLLH, Horsens Orienteringklub, Vejle IF, Fredericia Løbeklub og Kolding KFUM Atletik & Motion.

Hvad er crossløb?

I atletikkens verden løbes crossløb i et terræn, der er anderledes end landevejen og atletikbanen. Underlaget kan således variere fra græs over skovstier til mudder eller andet spændende underlag. I vores crossløbs-serie er ruterne forskellige, både med hensyn til underlag, højdemeter og variation. Vi kan love dig, at du vil opleve et absolut minimum af asfalt. Så blandt de 7 løb, vil du helt sikkert få din egen favorit.

Ved crossløb får du udfordret din teknik og kondition som løber. Distancerne er ikke længere end, at alle kan være med – børn og voksne. Også den almindelige motionist, som ikke har fokus på at vinde, og løberen, som løber for at få en god placering på resultatlisten.

I crossløbs-serien samler du point i hvert løb, men du behøver ikke at deltage i alle 7 løb. Tilmeld dig hele serien, også selv om du ikke kan deltage i et enkelt eller to løb. Det kan betale sig!

Foruden en individuel konkurrence er der også en holdkonkurrence, se mere under regler. Vil I deltage i den, er det vigtigt, at alle tilmelder sig i foreningens (holdets) navn. Du kan ikke skifte klub undervejs, så det er vigtigt, du får informationen med fra starten af. Så er du nemlig med til at samle point til jeres hold. Efter de 7 løb tælles pointene sammen, og vi kårer de tre bedst placerede foreninger (hold).

Kom og vær med – og oplev den gode stemning blandt andre løbeglade – selv når efterårsregnen eller sneen dækker landskabet.

Resultater

1. runde – Kolding

2. runde – Hedensted

3. runde – Horsens

4. Runde – Fredericia

5. runde – Taulov (Skærbæk)

6. runde – Vejle

7. runde – Juelsminde


Den samlede holdstilling
, hvor Vejle IF vandt!

Løbsdatoer og sted 

  • 1. runde – 4. november 2017 – NYT MØDESTED: BAKKESKOLEN, SEESTVEJ 6, 6000 KOLDING
  • 2. runde – 25. november 2017 – Rindbækvej 6, 8722 Hedensted (Hedensted Golfklub)
  • 3. runde – 9. december 2017  – Klubhuset, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
  • 4. runde – 6. januar 2018 – Klubhuset, Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia
  • 5. runde – 20. januar 2018 – Skærbæk Skole (Fjordbakke Skole, Skærbæk afd.), Skolevej 1, 7000 Fredericia
  • 6. runde – 3. februar 2018 – Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle
  • 7. runde – 24. februar 2018 – Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12D, 7130 Juelsminde

I tilfælde af en aflysning har vi den 3. marts 2018 som reservedato. Mere information følger, hvis det bliver nødvendigt (se reglerne punkt 8 – regler for aflysning).

Distance og tid

Drenge / piger indtil 13 år (grøn start) 1 omgang (ca. 2,5 km) Start kl. 13.04
Drenge / piger 14 – 15 år (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 13.00
Kvinder 16 – 80+ (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 13.00
*** Kvinder 16 – 69 (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km) Start kl. 13.30
Mænd 16 – 69 år (sort start) 3 omgange (ca. 7,5 km) Start kl. 13.30
***Mænd 16 – 69 år (rød start) 2 omgange (ca. 5,0 km) Start kl. 13.00
Mænd 70 år og ældre  (rød start) 2 omgange (ca. 5 km) Start kl. 13.00

*** Nyt i 2017 – 2018
Vi indfører en åben klasse for hhv. kvinder og mænd, der ønsker at løbe en anden distance, end deres aldersgruppe normalt indplacerer dem i:
Kvinder 16 – 69 år; 3 omgange; Sort start
Mænd 16 – 69 år; 2 omgang; Rød start
Løbere, der ønsker at løbe i disse to klasser, konkurrerer i den åbne klasse for hhv. kvinder og mænd. De konkurrerer dermed ikke i deres respektive aldersgruppe.

Man kan IKKE skifte klasse undervejs.

Aldersgruppe bestemmes af din alder 31. december 2017, se mere under regler, punkt 2.