займ манимен займ займер займ лайм

Bliv medlem af Vejle IF Triatlon

Er du ny i triatlon?

Som ny i sporten er der nogle ting man skal være opmærksom på. Det kan være dyrt at starte i triatlon sporten da det ofte er ensbetydende med investeringer i både cykel, våddragt og meget andet træningsudstyr. Vi er i samarbejde med forskellige interessenter i sporten og tilstræber at lave samarbejdsafteler, som kan give dig gode rabatter, hvad enten du er på jagt efter træningstøj, ny cykel eller kosttilskud.

Selvom triatlon er en individuel sport, agter vi i Vejle IF Triatlon at skabe en holdånd i klubben gennem sociale og sportslige arrangementer i klubben.

Medlemsskab og kontingent

Der findes to typer medlemskab i Vejle IF Triatlon:

Triatlet: Man har adgang til alle klubbens træningstilbud og får via kontingentet licensnummer i DTriF.
Pris: 1200,- kr. årligt.

Passiv: Man er medlem af klubben, men deltager ikke i fællestræning og har ikke et licensnummer hos DTriF. Som passivt medlem har man stemmeret til generalforsamlingen.
Pris 150,- kr. årligt.

Vil du vide mere?

Udfyld nedenstående formular med dine kontaktinformationer, og så kontakter vi dig med mere information om medlemsskab.