Træning i triatlon

Svømmetræning

Klubbens svømmetræning foregår hos i Vingsted svømmebad og i DGI-Huset i Vejle. Tiderne ligger fast som angivet andetsteds på siden her. Dog har vi i perioder mulighed for at starte tidligere, da andre hold i svømmehallen har en kortere sæson.

Gennem året afholder vi forskellige tema aftener i svømmetræningen. Om vinteren er der fokus på den helt basale crawl-teknik. I foråret har vi fokus på forberedelserne til Open Water. Her er der fokus på masse-starter og teknik i våddragten.

Cykeltræning

Cykeltræningen i klubben tager udgangspunkt i en basisrute hvor man følges. Undervejs på ruten er der indlagt mulighed for individuelt at tilpasse dagens træning. Dette sker enten ved intervaller på en rundstrækning i en given periode eller en omvej for de hurtigere. Når gruppen igen er samlet følges gruppen til næste rundstrækning eller omvej. På den måde bliver der plads til alle i klubtræningen.

Cykeltræningen foregår søndag morgen kl. 8 i månederne marts til oktober. I vintermånederne varierer starttidspunktet mellem kl. 10 og kl. 11. Starttidspunktet bliver lagt op sammen med programmet i medlemsgruppen.
Om vinteren er der flere i klubben der kører Mtb i terrænet omkring Vejle. Dette giver et godt supplement til cykeltræningen i de kolde måneder med vind og frostgrader.

Løbetræning

Løbetræningen i arrangeres i samarbejde med løbeholdene i Vejle IF Motion. I tillæg arrangerer vi i løbet af året teknik dage hvor der er fokus på løbestilen. Her er der mulighed for at hente inspiration til kropsholdning, cadance og landing.

Løbetræningen foregår tirsdag og torsdag kl. 18.30 med start ved Vejle Atletik Stadion. Der er ligeledes mulighed for at være med på interval holdet torsdag kl. 18.