|
Læs
om atletikelitens forventninger til Arena
Vejle
»Jeg er imponeret over den udvikling, der de
seneste år har fundet sted i Vejle IF og det er glædeligt at se klubben
så hastigt på vej tilbage blandt synlige klubber i Danmark. Dansk
Atletik Forbund har tillid til, at Vejle IF nu som DAF godkendt
kraftcenterklub vil blive et af de centrale kraftcentre, som vil kunne løfte
talent- og eliteudviklingen i Danmark. Derfor støtter
jeg som sportschef også op om Vejle IF’s bestræbelser på at etablere
gode indendørs træningsforhold i Vejle og om muligt også gerne gode
konkurrencemuligheder. Dette vil være af uvurderlig betydning for
udviklingen af kraftcentret og naturligvis for talent- og eliteudviklingen
i regionen.«
Lars Nielsen, Sportschef i Dansk Atletik Forbund
»Det vil have meget stor betydning for dansk
atletik, hvis der kommer et indendørs atletikstadion i Vejle. Det betyder
utrolig meget for niveauet, hvis vintertræningen får optimale rammer, og
det vil selvfølgelig være rigtig spændende at kunne konkurrere indendørs
i perfekte rammer i Danmark. Jeg vil da med glæde komme og støde over 21
meter i Arena Vejle.«
Joachim B. Olsen, Århus1900, kuglestød. OL og
VM bronze 2004 og 2006, inde-europamester 2005
»En atletikarena i Vejle vil være godt for dansk
atletik. Træningen om vinteren er basis for resultaterne om sommeren, og
når det er koldt i Danmark er det svært at lave god træning udendørs.
Hvis hallen bliver stor, er der også mulighed for
at afholde internationale stævner, som giver værdifuld reklame til byen
og sikkert får flere børn og unge i Danmark til at dyrke atletik.«
Wilson
Kipketer, verdensrekordholder på 800 m
»Jeg bor i øjeblikket i USA og har haft flere
chancer for at flytte tilbage. Men manglen på indendørshaller i Danmark
har været afgørende for at jeg ikke er vendt tilbage. Hvis Vejle får en
atletikarena vil byen kunne
tiltrække atletik udøvere til Vejle IF og give
klubben en stor mulighed for at kæmpe mod de bedste klubber i Danmark.
Muligheden for samtidig at være hovedsæde for afholdelse af Danmarks
mesterskaberne i atletik i stedet for Malmø, Sverige, vil give byen som
en helhed et kick! Vejle har kort sagt muligheden for at være Danmarks
navle, når det kommer til indendørs atletik og det er mit store håb, at
det lykkes.«
Christina Scherwin, Sparta, dansk mester og
rekordholder i spydkast, 4. plads ved VM 2005
»Det vil være et utroligt fremskridt for talent-
og elitearbejdet i Danmark, hvis vi i Vejle får en national
atletikarena.”
Vesteinn
Hafsteinsson, tidligere OL-deltager i diskos for Island, i dag træner for
bl.a. Joachim B. Olsen og Christina Scherwin
»En indendørs atletikarena i Vejle vil være kanon
for udviklingen af atletikken i Danmark. Jeg vil da glæde mig til at
springe trespring i Arena Vejle«.
Anders
Møller, Århus1900, dansk rekordholder i trespring, finaledeltager ved VM
2005.
»Hvis vi skal blande os i toppen af atletikken på
verdensplan, skal vi have forbedret vore muligheder for topkvalitetstræning
indendøre. Det lyder som en rigtig flot idé, at Vejle vil opføre en
indendørs atletikarena. Det er et af de skridt vi skal tage i dansk
atletik for at producere flere topatleter. Jeg vil med glæde besøge
Vejle, når arenaen er en realitet.«
Morten Jensen, Sparta, dansk rekordholder på
100m og nordisk rekordholder i længdespring, deltager ved EM og VM
»Vi mangler i den grad gode indendørs
atletikfaciliteter i Danmark. Det er helt afgørende for, at vi kan
producere flere atleter, der kan blande sig i topstriden ved OL og VM, at
vi får bedre indendørs trænings- og konkurrencevilkår. En indendørs
arena i Vejle vil være super. Husk nu, at loftshøjden skal være ok, for
med spring omkring de 6 meter med stangen, skal der være luft til overs.
Jeg vil se frem til at springe i Arena Vejle«.
Piotr
Buciarski, Sparta, dansk rekordholder i stangspring, OL, VM og EM deltager
»Vi mangler i den grad hjemlige indendørs
atletikarenaer, og det vil da være et kæmpe bidrag til udviklingen af
atletikken herhjemme, hvis der kommer en atletikarena i Vejle. Selv er jeg
godt og grundigt træt af at skulle tage til Malmö, hvis jeg vil træne
indendørs. Det er en af de største årsager til, at jeg er så meget i
udlandet i løbet af vinteren og konkurrer meget lidt indendørs. Man kan
ikke bare gå fra at rende rundt i vintertights, hue og vanter og så lige
ind på de skrå konkurrence- baner. Det er en alt for stor omvæltning og
giver fare for skader. Desuden kan jeg se i Malmö, hvor mange børn
hallen trækker til. Atletik er jo en fantastisk sport, og jeg elsker at
træne året rundt, men atletik egner sig altså bedst til godt vejr
-eller en indendørshal! Lav en hurtig bane, så kan I godt regne med at få
besøg af mig!«
Rikke Rønholt, Sparta, dansk mester på 800 m, EM deltager
2002
»Som elite atletikudøver synes jeg, det er super
fedt, at der bliver taget initiativ til en indendørsarena i Vejle. Jeg er
sikker på, at det vil højne interessen for atletik i lokal området såvel
som på landsplan. Personligt glæder jeg mig allerede til at konkurrere i
arenaen og forhåbentlig sætte dansk rekord for første gang på dansk
jord«.
Sofie
Abildtrup, Sparta, dansk rekordholder på 200m og 400m indendørs
»Det ville da være spændende at rejse mod vest
for at løbe indendørs DM i en ny arena i Vejle. Sådanne atletikanlæg
er meget tiltrængt i Danmark, da det i høj grad vil gavne udviklingen i
dansk atletik.«
Christian Birk, Sparta, dansk mester på 400 m,
EM deltager 2002
”I mange år har vi i dansk atletik savnet en
indendørs hal med ordentlige trænings- og konkurrencemuligheder.
En indendørs atletik arena i Vejle vil kunne
opfylde dette ønske og give atletikken i Danmark et betydeligt løft, for
såvel eliten som bredden.”
Torben Wolf, Esbjerg AF, 8 x dansk mester i
kastemangekamp
|